Annonce

Annonce

Et nyt projekt skal kortlægge variationen i bl.a. proteinindhold i økologiske hestebønner. Formålet er at få en bedre udnyttelse af hestebønner til fødevareprodukter. Foto: Colourbox

Hestebønners næringsværdi kommer under lup

Hestebønner varierer meget i proteinindhold, smag og andre ting. Derfor vil Aarhus Universitet nu kortlægge variationen i økologisk produktion af hestebønner, så man bedre kan udnytte afgrødens potentiale som fødevare.

Hestebønner er populære som en alternativ og klimavenlig proteinkilde. Men indholdet af proteiner, vitaminer og andre komponenter i hestebønner varierer en del, både imellem sorter, efter dyrkningssted og fra år til år. Det har betydning for bønnernes ernæringsværdi og deres egnethed som ingrediens i forarbejdede fødevarer.

Det skriver Aarhus Universitet i en meddelelse.

I et nyt projekt ledet af Aarhus Universitet bliver denne variation i økologisk produktion af hestebønner nu kortlagt. Det sker i et samarbejde mellem Institut for Fødevarer, Teknologisk Institut og firmaet Pure Dansk, der har haft succes med at sælge lokalproducerede økologiske hestebønner og andre tørrede bælgfrugter til danskerne.

”Vi vil kigge på variationen i proteinindholdet i en række sorter og undersøge protein- og aminosyre-sammensætningen, samt indholdet af vitaminer og mineraler,” siger Nina Aagaard Poulsen, lektor ved Institut for Fødevarer, AU og projektleder på projektet, der går under navnet ØKOFABA.

Fokus i ØKOFABA er på hestebønner som tørrede bønner og som ingrediens. Hestebønner indgår i dag allerede i en række produkter f.eks. i plantedrikke og køderstatnings-produkter.

Mens Aarhus Universitet laver en indholdsmæssig profil af hestebønnerne, kigger Teknologisk Institut på bønnernes funktionelle egenskaber i forhold til videre forarbejdning til fødevarer. Det kan bl.a. være øgning af proteinindholdet gennem vindsigtning.

”Ved vindsigtning sender man en luftstrøm gennem de formalede bønner, der så opdeler sig i fraktioner med mere eller mindre protein i. Det er interessant f.eks. i forbindelse med køderstatningsprodukter, hvor man således kan opkoncentrere proteinindholdet fra 25 pct. til måske 55 pct.,” forklarer Karin Loft Eybye, forretningsleder ved Teknologisk Institut i meddelelsen fra Aarhus Universitet.

Karin Loft Eybye tilføjer, at de ser frem til at gøre denne nye viden gældende i forhold til at få en bedre udnyttelse af hestebønner til fødevarer.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage